Drinkplakater til køkkenet — hygge på væggen

Køkkenet er hjemmets hjerte. Det er her, vi samles, snakker og deler måltider. Og alligevel er det tit det rum, vi glemmer at indrette med personlighed. Det var det, der inspirerede mig til at tegne min drinkplakatserie — farverige motiver der bringer fredagsstemning ind på væggen, uanset hvilken dag det er.

Mød Fredags Sjus-serien

Min drinkplakatserie er en hyldest til de drinks, der hører weekenden, sommeren og de gode stunder til. Hvert motiv er håndtegnet med varme farver, grafisk brush lettering og masser af personlighed:

  • Gin Gin — En frisk gin & tonic med citrus og botaniske toner. Perfekt til dig, der altid vælger den klassiske.
  • Martini — Elegant, stilren og med et glimt i øjet. For de aftener, der kræver lidt ekstra.
  • Rom Rom — Tropisk og varm. Rom, lime og drømme om strand og solnedgang.
  • Whiskey — Mørk, varm og med karakter. Den her er til de rolige aftentimer.
  • Cin Cin — En skål for livet! Bobler, glæde og den der følelse af at fejre ingenting og alting på én gang.
Gin Gin Martini Rom Rom Whiskey Cin Cin

Hvorfor drinkplakater passer perfekt til køkkenet

Der er noget ved plakater til køkkenet, der bare fungerer, når motivet har med mad og drikke at gøre. Det føles naturligt og uformelt — som en invitation til at nyde det hele lidt mere. Mine drinkplakater er farverige nok til at give liv til en hvid køkkenvæg, men stadig med den bløde stil, der passer ind overalt.

De er oplagte over spisebordet, ved baren, i køkkenalrummet eller bare på den ene tomme væg ved køleskabet, der altid har stået tom. 😅

Sådan styler du drinkplakaterne

Som serie

Vælg 3 eller 5 motiver i samme størrelse og hæng dem op i en vandret række. Det giver et rent, grafisk udtryk, og farverne fra de forskellige drinks skaber variation helt af sig selv. Prøv f.eks. Gin Gin, Cin Cin og Martini som en trio — det er min personlige favorit.

I en billedvæg

Mix 2-3 drinkplakater med motiver fra min hav og natur-kollektion. Kombiner cocktails med muslingeskaller og sommerblomster — det giver en afslappet, sommerlig stemning der fungerer hele året.

Som statement

Én enkelt drinkplakat i 50x70 cm med en flot ramme kan stå helt alene.

Cin Cin plakat stor
Cin Cin i stort format over spisebordet? Ja tak. Det siger: "Her nyder vi livet."

Køkken indretning med personlighed

Køkkenindretning handler ikke kun om fliser, greb og bordplader. De ting, du hænger på væggen, giver rummet stemning og karakter. Mine drinkplakater er designet til at gøre netop det — tilføje et lag af hygge og humor til det rum, hvor du tilbringer mest tid.

Udforsk hele drinkplakatserien her og find den drink, der passer til dit køkken. 🍸

Tilbage til blog